borsen_logo_main_retina_300 PLEASURE 24 maj 2012

http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/24087/artikel.html

FIRBENET FORVANDLING

børsen

Alban, Rufus og Molly får kærligheden at føle med spabad, pedicure og føn i hundesalonen “I Love Dogs”. Mirja Østergaard, der før har været realitystjerne og skøjteprinsesse, er nu bossen med de lyserøde negle

Han kæmper en brav kamp med pib og et enkelt bjæf og leder efter en bagvej ud af Mirja Østergaards hundesalon, I Love Dogs, i Indre København, men der er ingen vej uden om badekarret for lille beskidte Rufus.

Den treårige west highland white terrier, der i dag retteligt burde have tilnavnet grey terrier i stedet, har fået tid til den helt store behandling, og selv om han har prøvet det før, vil han som et andet treårigt menneskebarn hellere være beskidt end våd.
Men Mirja Østergaard kan sine hundetrick, og med et bestemt tag om hans snudeskaft får hun markeret, hvem der bestemmer på den adresse, og Rufus lader sig skumme ind i lyseblå shampoo og “Lavish Pet Facial Scrub”.
“Jeg arbejder uden fastgørelse, for det synes jeg, er nemmere for mig og bedre for dyret,” forklarer den 31-årige salonejer, der efter en tur omkring restaurationsbranchen og Paradise Hotels anden sæson har fundet sit kald i plejen af de små, langhårede selskabshunde, som hun har specialiseret sig i.
Små kødben i plastik hænger fra hendes øreringe, og ringetonen på iphonen er en insisterende gøen, men hundeklubber og udstillinger lader hun andre om.
“Jeg får ligesom min lyst styret her,” siger hun med et bestemt smil, mens hun klipper skørter på Rufus med en udtyndersaks.
Det begyndte for fire år siden med en butik fuld af hundemad og andet med hundefortegn på St. Kongensgade i København, hvor hun stod i baglokalet
og læste om anatomi og klippeteknikker og efterhånden lånte veninder og venners hunde til at øve sig på.
I dag er Mirja Østergaard ved at udfase alle produkterne fra lyserøde hundesneakers til kurve, seler og håndstrikkede islandske sweatre til de velfriserede udgaver af menneskets bedste ven. Salonen er flyttet til den rolige ende af Kronprinsessegade, ventelisten er halvanden måned lang, og her er både kunder fra landets højeste cirkler, Jylland, Helsingør og utallige lejligheder i kvarteret.

De største egoer

Og nok er hundene små, men egoerne kan godt være store, så hendes egne to shi tsuer Finke og Baloo er blevet hjemme i dag, så der er mere ro til at arbejde.

“Even the tiniest chihuahua is still a wolf at heart,” står der malet med store bogstaver på væggen i forlokalet, der er holdt i sort-hvid stil med pink som gennemgående signalfarve.
Hundefrisøsens ambition var fra begyndelsen at have den æstetiske fane hævet højere end så mange andre hundesaloner i landet, ud fra devisen om at vi gerne vil aflevere vores hunde et fint sted, ligesom vi selv vælger frisørsaloner med en vis stil.

Mirja Østergaard vælger også selv sine regler, og en af dem er, at ejerne aldrig får lov til at overvære klipningen.

“For så vil hundene gøre alt for at appellere ejerne til at redde dem og forsøge at komme over til dem, og i det hele taget er de meget mere uregerlige, når ejerne er i rummet,” siger Mirja Østergaard, der kun et par gange har været i større kriser med en fremmed hund i sin varetægt.
“Der var engang, jeg skulle ordne en pomeraner – det glemmer jeg aldrig. Den lagde sig bare fladt ned på et tidspunkt, og jeg gik i totalt panik og hentede vand og troede, den var besvimet eller gået i koma eller lignende. Da kunden kom tilbage for at hente den, sagde hun: “Gud, det glemte jeg at sige: Hunden spiller død, når den ikke gider mere.” Ej, det var en oplysning, jeg godt lige ville have haft … ha, ha, ha,” griner hun.
En enkelt gang er hun blevet bidt i armen, så blodet flød, og det var netop en westy som Rufus, så hun er ekstra påpasselig, da han igen og igen snerrer for at slippe for at få klippet kløer. Men der er ingen vej udenom i Mirjas salon, og snart falder et velduftende pust cologne ud over hans nu fløjsbløde og flødehvide rygpels.
Rufus bliver sat fri til et let og lettet trav rundt i salonen for at udse sig den første og bedste håndtaske, han kan strinte på.